Opsætning / Betingelser

De fleste kunder vælger at afhente vores tylpakker på vores adresse i Brøndby, alternativt kan vi sende det med GLS.

I sætter selv tyllet op som nemt kan gøres efter vedlagte vejledning, se priser på vores tylpakker her

Hvis I gerne vil slippe for selv at skulle tænke på opsætning, kan vi komme og sætte det hele op og tage det ned igen efter festen. Her starter priserne fra 6.000 kr. inkl. moms

For at beregne en pris til jer, skal vi bruge følgende informationer:

  • Dato for festen
  • Mål på lokale eller telt
  • By og evt. navn på stedet
  • Et par billeder af lokalet

Send os en besked her

Hvordan sættes tyllet op?

Det er ikke så svært at sætte tyllet op når man først lige har fundet teknikken. Man skal beregne nogle timer, hvis det skal sættes op i et stort lokale eller telt. De fleste bruger i gennemsnit ca. 4 timer, vær gerne minimum 3-4 personer på at sætte det op – det gør det hele meget nemmere. Vi har haft kunder som bruger både kortere og længere tid på det, det kommer nemlig meget an på hvordan det skal sættes op og lokalet/teltet.

Sådan hænges tyl banerne op

Der skal være noget man kan sætte vores medfølgende kabel fast i, oppe i loftet evt. nogle skruer, kroge eller lignende. I er meget velkommen til at sende et billede af lokalet til os, så kan vi se om der er en løsning, tit er der muligheder man ikke lige umiddelbart kan se og ellers har vi en masse inspirations billeder fra tidligere kunder, som du kan se her.

Du skal bruge det medfølgende hvide kabel til at hænge tyllet op med.

Nedenstående liste kan være brugbar til nogle lokaler, men det kommer an på hvordan tyllet skal hænges op i jeres lokale.
I langt de fleste tilfælde er det IKKE nødvendigt med klemmer og strips, der er vores kabel som følger med tilstrækkeligt til al opsætning.
Listen skal blot bruges til inspiration, så I ikke står og mangler det når I først er gået i gang med opsætningen☺

Lejebetingelser:

Fejl & mangler: Drømme tyl bærer ansvaret for, at de udleverede produkter er i god stand ved udlevering til lejer. Ved Lejers modtagelse af produkter og senest inden ibrugtagen, skal vi gøres opmærksom på eventuelle fejl eller mangler, ellers betragtes det modtagne materiel som modtaget af Lejer i god stand, og Lejer bærer herfra ansvaret for det lejede materiel.

Stand ved modtagelse og tilbagelevering: Tyl, lyskæder og andre lejede produkter skal tilbageleveres i samme stand, som det blev modtaget.

Erstatningspligt: Vi gør opmærksom på at tyllets materiale er 100% polyester og derfor ikke kan tåle varme kilder og levende lys, det er Lejers eget ansvar at dette ikke kommer i nærheden af levende lys, åben ild, halogenspots, projektor og andre varme kilder, Drømme tyl hæfter ikke for skader påført i forbindelse med; transporten, på bygninger, personer og andet materiel i udlejningsperioden.

Skader & bortkomst:

Det er strengt forbudt at føre snor, strips, fiskesnøre, m.m. igennem selve tyllet eller sætte det fast med hæfteklammer, gaffatape m.m. tyllet går i stykker og der kommer huller i, hvilket fører til merudgift til nye materialer. For at sætte tyllet skal det medfølgende kabel køres gennem kabelbanerne i tyllet eller evt. sættes snor, strips m.m. rundt om hele tyllet og ikke igennem det!

Så længe det lejede materiel befinder sig i Lejers varetægt, er Lejer ansvarlig for enhver skade, som måtte blive påført det lejede materiel. Materiellet er i Lejers varetægt fra udleveringstidspunktet hos Drømme tyl, og Lejer er derfor også ansvarlig for materiellet under transporten.

Skader eller bortkomst af lejet materiel erstattes til fuld genskaffelsespris på Lejers regning. Skulle det lejede materiel mod al forventning ikke blive returneret efter endt lejeperiode, vil det blive betragtet som tyveri og derfor politianmeldt.

Aflysning af booking:

Der betales 100% af beløbet ved afhentning af de lejede produkter. Ved afsendelse betales 100% af beløbet inden afsendelse. Sker der aflysning efter betaling , har kunden krav på at få returneret op til 50% af den samlede pris.

Søgeord: Drømme tyl – Pynt – Bryllup – Konfirmation – Lej tyl – Loftpynt – Romantisk bryllup – Hyggelig stemning til fest – Bryllupspynt – Udlejning – Billig tyl – Pynt bryllup – Drømmetyl – Bryllupstyl – Innerliner – Innerlining – Tylpakke – Tylsæt – Telt – Havefest – Festtelt